En samlet komposition af selvstændige værker, hvor publikums vandring omkring på udstillingen udgør et samspil i en på forhånd anlagt koreografi.
Stedet var valgt dels p.g.a. det bløde dagslys, der siver ned fra hallens ovenlys på de horisontale malerier, og dels for at give arbejderne en visuelt dominerende arkitektonisk ramme at spille op imod.
Et skakternet marmorgulv, som et grid hvori Sindstrampolinerne indtegnes, i særlig grad synligt oppe fra bygningens balkoner i tredie sals højde, hvorfra dette billede er taget.
